Julefrokoster med slips på – eller hva?
Nu er de fleste julefrokoster snart overstået men for dem af jer der stadig mangler en enkelt eller så, så vil jeg da lige hjælpe jer til at finde ud af om I skal have slips på eller ej. Det ville jo være helt forkert at være den eneste der kom med slips på eller for den sags skyld den eneste der kom uden.
Hvis det er et årligt tilbagevendende arrangement, så kender du sikkert de fleste deltagere og ved også hvordan påklædningen plejer at være. Kun hvis I har valgt at gøre brug af et andet tema eller synes at stilen skal skiftes bør du følge rådet herunder.
Hvis du derimod er inviteret til en julefrokost eller et andet julearrangement hvor du ikke kender ret mange, så vil det altid være en god ide at kontakte nogle af dem der har arrangeret festen og som ved hvad dresscode er til arrangementet.
Er den mulighed af en eller anden grund udelukket, så er det bedre at være for pænt påklædt end for dårligt påklædt. Det er lettere at tage slips og jakke af, end det er at tage det på hvis det slet ikke er medbragt.
Herfra er der kun at ønske alle nogle rigtig gode julefrokoster… med og uden slips.
Leave a comment